Visitator med terapeutfaglig uddannelse til Visitation til Sundhed og Ældre i Syddjurs Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Ergo- eller fysioterapeut søges til sagsbehandling omkring støtte til køb af bil og/eller hjælpemidler

Måske er det dig?

Kender du til Servicelovens §114 om støtte til køb af bil samt sagsbehandling omkring hjælpemidler efter Servicelovens §§112 og 113, så må du meget gerne sende os en ansøgning.   

Dine arbejdsopgaver vil overvejende blive, sagsbehandling af ansøgninger omkring støtte til køb af bil samt ansøgninger om genbrugshjælpemidler.

Kan du fagligt genkende dig selv i nedenstående:

  • har erfaring med sagsbehandling af ansøgninger om støtte til køb af bil og/eller hjælpemiddelområdet generelt
  • har stærke kompetencer i mundtlig og skriftlig formidling
  • tænker i helheder og høj medinddragelse af borgerne i sagsbehandlingen
  • har gode IT-kundskaber
  • har måske en visitatoruddannelse
Er du som person
  • fleksibel og ansvarsbevidst
  • målrettet, selvstændig og struktureret
  • en holdspiller med godt humør
  • empatisk og tydelig i rollen som myndighedsperson
Så kan vi tilbyde dig
  • at blive en del af en visitation, som består af 20 erfarne kolleger, der visiterer til de indsatser, som vi kan levere i Syddjurs kommune.
  • at være en del af et mindre team, som arbejder med børnehjælpemidler, boligindretning og støtte til køb af bil
  • en grundig og tilpasset introduktion
  • et spændende, udviklende og udfordrende job med mulighed for indflydelse på tilrettelæggelsen af det daglige arbejde
  • en afvekslende hverdag med dage på kontoret, hjemmebesøg hos borger, samarbejde med andre aktører omkring bilsagsbehandlingen og hjælpemidlerne
  • en arbejdsplads, hvor der er fokus på vidensdeling og udvikling af fagligheden på området, bl.a. med ugentlige møde til sparring i sagerne, afgørelser m.m.
  • fokus på et godt arbejdsmiljø med kollegialt sammenhold og humor i hverdagen
  • en arbejdsplads med tillidsbaseret ledelse og mulighed for hjemmearbejde
Der er tale om et vikariat af 1 års varighed i perioden fra 1. juni 2024 til 31. maj 2025.

Der er tale om en ansættelse på 37 timer medmindre andet aftales.

Vi har fælles kontor på Rådhuset i Ebeltoft, Lundbergsvej 2

Ansøgningsfrist: mandag den 1. april 2024

Vi afholder samtaler mandag den 9. april 2024.

Samtalerne afholdes i administrationsbygningen i Hornslet, Tingvej 17

Har du spørgsmål til stillingen må du gerne kontakte os:  Tove Norre Andersen, Leder af visitationen på 20 12 22 78

Anette Bundgaard visitator og TR, på 87 53 56 84 eller på 21 62 54 85

Heidi Ipsen Therkildsen visitator / bilsagsbehandler og AMR, på 87 53 58 47

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

 Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

 Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.


 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 01-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6011282

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet