BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en erhvervsplaymaker, som vil være med til at udvikle det tætte samarbejde mellem lokale og regionale virksomheder og uddannelser. Stillingen er placeret i vores tværgående, ambitiøse erhvervsenhed med tæt tilknytning til Børn og Læring.
Byrådet i Syddjurs Kommune har høje ambitioner på uddannelsesområdet. De unge skal have et nuanceret og solidt grundlag at stå på, når de vælger uddannelse efter folkeskolen. Ligeledes er det væsentligt at bidrage til at sikre fremtidens arbejdskraft for virksomhederne i Syddjurs Kommune. Det er her, erhvervsplaymakeren er helt central.
Erhvervsplaymakeren går forrest
Du skal være repræsentant for et politisk ønske om at skabe de bedste forudsætninger for, at kommunens unge kan træffe et oplyst og nuanceret uddannelsesvalg sammen med deres forældre. Du skal også fungere som brobygger mellem folkeskolen og erhvervslivet i kommunen.
Det skal blandt andet ske gennem:
- Styrket samarbejde mellem de lokale skoler og erhvervsliv
- Fastholdelse og udvikling af tætte bånd og alliancer til lokale og regionale uddannelser
- Tydeliggørelse af Syddjurs Kommunes mange uddannelsesmuligheder.
Dine vigtigste opgaver
- At etablere forløb for klasser eller klassetrin i et tæt samarbejde med lærere og virksomheder.
- At identificere nye samarbejder mellem skoler og virksomheder - og udvikle på de eksisterende
- Skabe aktiviteter og samarbejder, der løfter fortællingen om og synligheden af de mange forskellige uddannelses- og jobmuligheder.
Sekundært at
- At sikre sammenhæng med kommunens øvrige virksomhedsrettede indsatser og løbende orientering af den administrative og politiske ledelse
- At skabe netværk og gode relationer til det lokale erhvervsliv og til fagområderne i kommunens administration og skolevæsen
- At udarbejde et handlingskatalog over mulige nye samarbejdsflader og udviklingsforløb
Eksempler på aktiviteter
- Snusepraktik for 7. klasser
- Forældremøder på lokale virksomheder
- Håndværkerdage sammen med lokale håndværksvirksomheder
- Bistå samarbejde mellem virksomhed og skole om udvikling af faglige forløb
Om erhvervsenheden
I erhvervsenheden er samlet specialister, som alle arbejder med erhvervslivets behov på forskellig vis. De samarbejder på tværs for at levere helhedsorienteret, effektiv hjælp og service til lokale og kommende virksomheder. Erhvervsenheden består bl.a. af en leder samt af konsulenter, der beskæftiger med erhvervsudvikling, grundsalg, rekruttering, uddannelse, tværgående projekter, byggeri, miljø og digitalisering.
I Erhvervsenheden bliver du en vigtig samarbejdspartner for dine kolleger, der er afhængige af den viden og indsigt, du tilegner dig om virksomhedernes behov for kompetencer, medarbejdere og rekruttering.
Baggrund
Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende. Dog er det væsentligt, at du har min 2 års erhvervserfaring og gerne arbejdsrelateret erfaring fra undervisningsverdenen med forståelse for didaktik. Du skal være åben og nysgerrig over for skolernes behov og samtidig kunne gå i dialog med lokale virksomheder.
Vi forventer, at du i din ansøgning fortæller, hvordan din baggrund og dine kompetencer kan skabe værdi i denne særlige stilling, hvor man skal tænke på tværs og eksekvere i en række samarbejder. Kendskab til uddannelsesverdenen og virksomhedernes vilkår er en fordel.
Vi tilbyder
En interessant og motiverende stilling, hvor du vil få et stort medansvar for at tilrettelægge dit arbejde og udvikle nye greb og løsninger. Du bliver en væsentlig del af vores indsats for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Du vil være tæt på det politiske niveau og du får mulighed for at være med til at forme en række vigtige dagsordener inden for området. Du skal derfor være motiveret for at orientere dig mod kommunens strategier og politikker, hvilket også bliver en del af din dagligdag.
Vi er en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og bruger hinandens kompetencer. Du vil derfor få glæde af fagligt stærke kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af den kommunale organisation.
Et godt arbejdsmiljø, plads til humor og en uformel, livlig tone.
Vi har en positiv kultur og en god evne til at løfte i fællesskab.
Erhvervsenheden er organisatorisk forankret i Ledelsessekretariatet på rådhuset i Ebeltoft med ophæng til Borgmester og Direktion. Enheden har adresse på Ny Lufthavnsvej 21 i Stabrand, lige overfor Aarhus Airport og i samme hus som bl.a. Business Djursland.
Børn og Læring er placeret i Hornslet og du forventes at være til stede der, eller på kommunens folkeskoler, en til to dage om ugen.
Ofte er der møder eller opgaver på andre lokationer, f.eks. i Ebeltoft, på virksomheder og uddannelser eller i Syddjurs Kommunes administrationsbygning i Hornslet.
Der er i udgangspunktet tale om en fuldtidsstilling på 37 timer/uge.
Vi lægger vægt på, at du
- Er tillidsvækkende og troværdig
- Er udadvendt, imødekommende og en stærk netværker
- Kan skabe resultater og sætte skub i processer
- Både er katalysator og afslutter
- Har flair for skolernes og virksomhedernes vilkår og behov
- Kan samarbejde med specialist-kolleger med andre fagligheder end din
- Kan opdyrke og realisere nye tiltag i tråd med skolernes og virksomhedernes behov
- Har kendskab til – eller ønske om at få indsigt i – kommunale dynamikker og det at arbejde i en politisk ledet organisation.
Derudover forestiller vi os, at du
- Har gode kommunikationsevner i skrift og tale
- Er en holdspiller og god til at samarbejde
- Er robust og står sikkert i din faglighed –og er lydhør overfor andres input og ideer
- Trives i en hverdag med fart på og med mange forskellige opgaver
Vilkår
Tiltrædelse gerne 1. januar 2024. Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem Kommunernes Landsforening og den relevante faglige organisation.
Ønsker du yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte leder af erhvervsenheden Christina Millgaard Busk, mobil: 51 30 45 95
Organisatorisk placering
Stillingen refererer til Leder af erhvervsenheden Christina Millgaard Busk, hvor der kan trækkes på de relationer og den viden om erhvervslivet i og uden for Syddjurs Kommune, som vil være relevant for jobbet. Du vil fysisk sidde i Erhvervsenheden på Ny Lufthavnsvej 21 i Kolind. Erhvervsenheden er en del af Ledelsessekretariat, der har adresse på Lundbergsvej 2 på rådhuset i Ebeltoft.
Ansættelsen
Der er tale om en fuldtidsstilling, som aflønnes efter gældende overenskomst og faglige kvalifikationer. Du skal være indstillet på fleksibel arbejdstid og arbejdssted og have kørekort samt adgang til en bil.
Proces
Vi forventer at afholde to samtalerunder. Første samtalerunde vil blive afholdt den 16. november 2023 i tidsrummet kl. 13.00-17.00 og evt. anden samtalerunde den 21. november 2023 i tidsrummet kl. 14.00-16.00. Det kan forventes, at der skal løses en opgave i forbindelse med anden samtalerunde.
Ansøgningsfrist er den 12. november 2023
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske kommuner. Tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i kommunens vision og udviklingsstrategi ”Sammen om det gode liv” og i kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever i hverdagen internt og i mødet med borgere og samarbejdspartnere.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5927502