Syddjurs Kommune – Job, Kompetence og Erhverv søger 2 medarbejdere på fleksjobområdet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

          Arbejdsmarkedsrådgivere med mulighed for jobkonsulentfunktioner

             1 fast stilling og 1 tidsbegrænset stilling indtil udgangen af 2024

  
Til styrkelse af indsatsen for borgere i Syddjurs Kommune, der er tilkendt fleksjob, søger afdelingen for Job, Kompetence og Erhverv to arbejdsmarkedsrådgivere, der brænder for arbejdet med borgere og virksomheder. 
 
Opgaven 
Som vores nye medarbejder vil dine primære arbejdsopgaver være følgende: 

  • Afholde individuelle samtaler med borgerne
  • Understøtte borgerne i processen om mål og delmål med henblik på at komme tilbage på arbejdsmarkedet 
  • Iværksætte beskæftigelsesrettede indsatser
  • Forberede og føre sager op, som skal forelægges kommunens rehabiliteringsteam
Sekundært og ved behov kan der blive tale om arbejdsopgaver som jobkonsulent, som kan være følgende:
  • Være i tæt dialog med borgere og virksomheder omkring etablering af fleksjobs og virksomhedspraktikker med henblik på efterfølgende ansættelse i fleksjob 
  • Afholde jobcoachende og motiverende samtaler med borgerne og støtte borgerne i processen med henblik på at komme tilbage på arbejdsmarkedet
  • Formidle jobs til borgerne og være med til at sikre det rette match imellem borger og virksomhed  
  • Følge op på og fastholde borgere i fleksjobs, herunder have fokus på progression 
Faglige og personlige kompetencer 
Vi forventer af vores nye kollega, at du:  
  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har anden relevant uddannelse eller erfaring
  • Har et højt fagligt niveau og gerne erfaring med fleksjobområdet
  • Har kendskab til beskæftigelsesområdet, arbejdsmarkedet og relevant lovgivning på området 
  • Brænder for at understøtte ledige til jobs og erhvervslivet i at få arbejdskraft 
  • Kan arbejde ud fra en helhedsorienteret og socialfaglig tilgang med en tro på borgeren 
  • Kan arbejde selvstændigt, men også i stand til at være teamplayer i en dynamisk organisation
  • Kan navigere i tværfagligt samarbejde og koordinering med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • Er kommunikativt stærk, empatisk og har en anerkendende tilgang 
  • Kan understøtte og arbejde struktureret og præcist med de administrative opgaver, der følger med opgaven, herunder journaliseringer, udarbejdelse af arbejdsevnebeskrivelser m.v. som led i varetagelse af borgerens sag
  • Bidrager med stor faglighed, engagement og god energi 
  • Er målrettet, resultatorienteret og kan tage ansvar 
Afhængig af udviklingen på området, kan der opstå behov for justeringer af opgaveporteføljen – det skal du være indstillet på. 

Stillingen er på 37 timer om ugen. 
 
Vi tilbyder: 

En spændende stilling på en arbejdsplads, hvor vi hjælper hinanden og bruger hinandens kompetencer. Du vil derfor finde kollegaer og samarbejdspartnere på tværs af den kommunale organisation. Du vil få en god introduktion til jobbet, som bygger på det, du kan i forvejen samt løbende faglig sparring med dine kolleger.

Hvem er vi? 

I Job, Kompetence og Erhverv er vi p.t. 17 engagerede medarbejdere, heraf 5 erhvervskonsulenter, der står for den virksomhedsrettede indsats, herunder formidling og match samt 7 rådgivere og 3 jobkonsulenter, som arbejder med dagpengemodtagere, fleksjobbere og ledige fleksjobbere. I afdelingen er ligeledes tilknyttet en faglig koordinator.
 
Vi lægger vægt på en hverdag præget af kollegial opmærksomhed, godt humør og engagement. Kan du lide en arbejdsdag med mange bolde i luften og kan du lide at arbejde på en gang selvstændig og tværfagligt, er afdelingen for Job, Kompetence og Erhverv et godt valg. 
   
Løn og ansættelsesvilkår: 

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for området. 
  
Ansættelsessted: Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft. 
  
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Anita Højholdt på 60 95 59 50. 
  
Tiltrædelse snarest muligt, vi venter naturligvis gerne på den rette kandidat. 

Ansøgningsfrist 15. januar 2024
  
Ansættelsessamtaler afholdes løbende. 

Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format). 
 
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 
 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5954057

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet