Styrk integrationen og hjælp borgere med traumereaktioner på vej mod arbejdsmarkedet

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Center for Job og Udvikling søger 1 ny kollega, som vil være med til at udvikle og styrke indsatsen for borgere, der er omfattet af integration.

Der er tale om en projektansættelse med tiltrædelse den 15. august eller hurtigst muligt derefter.
Stilling er tidsbegrænset med ophør den 31. december 2025

Syddjurs Kommune er en af landes 8 kommuner der har fået støtte fra SIRI til indsatsen ”Styrket indsats over for traumereaktioner”.

Det overordnede formål med projektet er at bringe og fastholde flygtninge og familiesammenførte med traumereaktioner på arbejdsmarkedet i højere grad end i dag. Erfaringen er, at traumer både kan
være forhindrende for at komme ud på arbejdsmarkedet, men også skabe udfordringer på sigt for de
borgere, som er hurtigere til at komme i beskæftigelse.

Projektet skal styrke indsatsen yderligere, så Syddjurs Kommune står med en endnu mere kompetent integrationsindsats, der særligt fokuserer på traumereaktioner. Målet er i fællesskab at styrke borgerens fremskridt, så der fastholdes en konstant udvikling mod og på arbejdsmarkedet. Derudover er målet at kunne understøtte borgere, som er i arbejde, til at bevare denne tilknytning på trods af traumereaktioner.

I løbet af projektperioden skal vi deltage i kurser, der skal give os redskaberne til bl.a. at arbejde med:
 

  • metoder til at opspore og screene borgere med mulige traumereaktioner
  • tværfaglige gruppeforløb, hvor der blandt andet er fokus på, hvordan man kan have et arbejde til trods for traumereaktioner
  • støtte til de virksomheder, der tilbyder job til borgere med traumereaktioner.

Borgergruppen er borgere der er omfattet at integrationsloven og som enten er selvforsørgende eller modtager ydelse. Borgergruppen omfatter også borgere på overgangsydelse omfattet af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats.

Hvem er vi:
Beskæftigelse har sat en stærk strategisk retning med fokus på virksomhedskontakt og jobskabelse. Det er borgerens muligheder på arbejdsmarkedet, der er i fokus

Vi er en organisation, der er i løbende udvikling, og vi vil være på forkant med det nye, der giver mening ind i vores strategi og skaber de resultater, vi skal nå. På resultatsiden er vi meget ambitiøse, da vi betragter os selv som vigtige bidragsydere ind i Syddjurs Kommunes overordnede Vision og udviklingsstrategi – ”Sammen om det gode liv”.

I Job og Udvikling arbejder vi i teams af 4-5 medarbejdere, som med udgangspunkt i en primær og sekundær kontaktperson i fællesskab løser opgaver omkring de borgere, der er tilknyttet teamet.

Vi vægter fællesskabet, den faglige, metodiske samt juridiske tilgang højt.

Du kommer ind i et team med lang erfaring på integrationsområdet. Teamet består af 2 koordinerende sagsbehandlere og 2 jobkonsulenter, som har den virksomhedsopsøgende del ift. praktik og jobs. I teamet skal I sammen løse de daglige opgaver som jobsamtaler, virksomhedsplaceringer m.m. Derudover skal hele teamet på lige fod være en del af projektet ”Styrket indsats over for traumereaktioner”.
 
Din profil:
  • Er uddannet socialrådgiver/socialformidler eller har relevant erfaring fra arbejdsmarkedsområdet
  • Har erfaring med varetagelse af myndighedsrollen og jobkonsulent opgaver for borgere omfattet af integration, gerne fra kommunalt regi
  • Har erfaring med at tilrettelægge og varetage afholdelse af gruppeforløb/workshops, eller har lyst til at tilegne dig denne kompetence
  • Har kendskab til erhvervslivet i Syddjurs og nærområderne
  • Har indgående kendskab til INL, LAB og LAS
  • Du har erfaring med henvisning til aktive tilbud, sanktionering og at forelægge sager for rehabiliteringsteamet
  • Du er indstillet på at bidrage til og modtage daglig sparring fra dine teamkollegaer
  • Du kan motivere og arbejde løsningsorienteret, struktureret og effektivt sammen med borgerne, og har lyst til at indgå i et team, hvor udvikling, høj faglighed og fleksibilitet er i fokus
  • Foretage opfølgninger på forløbene i virksomhederne med fokus på progression og tilpasning i forhold til virksomhedens og borgerens behov
Vi tilbyder:
  • En fremsynet og målrettet organisation, hvor der er højt til loftet
  • De bedste engagerede kolleger med en positiv tilgang til arbejdet
  • Åben dialog og uformel omgangsform
       • Et godt opstarts- og introduktionsprogram
       • Flextid
  • Udvikling af din faglighed uanset hvor mange års erfaring du har
Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse med tiltrædelse den 15. august 2024 eller hurtigst muligt derefter. 

Varigheden af ansættelsen er frem til 31. december 2025.  

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for området.

Arbejdsstedet er Jobcenter Syddjurs, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft, som er kun 40 minutters kørsel fra Aarhus eller Randers.

Få flere oplysninger hos Beskæftigelsessagsbehandler Zeinab Kais på 87 53 51 53 og jobkonsulent Michael Præstegaard på 87 53 64 85

Ansøgningsfrist er den 16. juni 2024.

Samtaler afholdes den 19. eller 20. juni 2024.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 



 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6055960

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet