BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en ny kollega til Socialcentret i Syddjurs Kommune.
Socialcentret i Syddjurs Kommune søger en erfaren eller nyuddannet socialrådgiver/formidler til vikariat på 37 timer med start senest 1. oktober 2023 gerne tidligere.
Der kan være mulighed for at stillingen bliver en fast stilling på sigt.
Socialcentret varetager myndighedsopgaven for voksne med handicap, sindslidelser og social udsathed indenfor servicelovens voksenparagraffer herunder §§ 85, 96, 100, 103, 104, 107, 108. mv.
Centret er opdelt i 2 teams, hvor stillingen er placeret i specialteamet, der arbejder med voksne med ASF, udviklingshæmning, senhjerneskade og andre problemstillinger.
Vi arbejder målrettet med ”Indsatstrappen”, hvilket blandt andet omfatter opgaver i rådgivningsforløb for borgerne samt evt. deltagelse i ”Åben Rådgivning”.
Vi søger en ny kollega, der kan tilbyde følgende:
- En uddannelse som socialrådgiver eller socialformidler
- Gerne erfaring fra voksenområdet / myndighedsfunktionen
- Et stort engagement og lyst til at arbejde med målgruppen
- Gode evner for samarbejde i et team og i forhold til samarbejdspartnere
- Gode evner for refleksion, også sammen med kolleger og samarbejdspartnere
- Gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftlig
- Initiativ og et positivt menneskesyn
- Kendskab til Sensum og VUM 2.0 vil være en fordel.
- Erfaring med takstforhandling vil blive prioriteret.
Vi kan tilbyde:
- En udviklingsorienteret arbejdsplads med meget varierede opgaver
- En arbejdsplads med stor frihed under ansvar.
- En arbejdsplads hvor der til tider kan være højt tempo og korte deadlines.
- En afvekslende arbejdsdag med stor frihed i arbejdstilrettelæggelsen.
- Et arbejdsmiljø med en uformel omgangstone og engagerede og hjælpsomme kolleger.
- Teams med fagligt dygtige, og kompetente kolleger samt et lavt sygefravær.
- En høj grad af tværfagligt samarbejde med øvrige afdelinger i kommunen.
- En arbejdsplads placeret 45 minutter i bil fra Århus nord. Du kan arbejde i både Ebeltoft og Hornslet – dog vil der være faste personalemøder 1x pr md og teammøder 1x pr uge i Ebeltoft.
Stillingen er på 37 timer pr uge og tidsbegrænset indtil videre til 31. maj 2024, aflønning sker i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist er den 18. august 2023
Ansættelsessamtale foregår den 28. august
Lønforhandling foregår den 29. august, evt. reference indhentes den 30. august.
Hvis du vil vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingen fra den 1. august 2023, ved: Socialrådgiver Ulla Kehlet på 87 53 62 69 eller TR og Socialrådgiver Michelle Rasmussen på 87 53 51 37 eller Centerleder Christoffer H.B Rasmussen på 87 53 54 15
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 18-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://syddjurs.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=035dc5e8-3231-457c-b2cd-a09082ef1066
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5858449