BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Syddjurs Kommune søger tre sekretariatschefer
Vil du stå i spidsen for et sekretariat og være med til at styrke betjeningen af vores topledelse? Har du stærke samarbejdsevner, og kan du skabe fælles retning og samhørighed? Arbejder du struktureret, og har du nemt ved at danne dig overblik, så du kan sikre den stabile og effektive drift? Arbejder du struktureret, og har du nemt ved at danne dig overblik, så du kan sikre den stabile og effektive drift? Så læs videre – for vi har netop slået nogle meget spændende sekretariatschefstillinger op!
Pr. 1. februar 2024 opretter vi tre nye sekretariater, ét til hver af de tre direktørområder: Job og Velfærd, Sundhed og Dannelse samt Udvikling og Kultur. Vi ønsker hermed at opnå mere robuste sekretariatsstørrelser, som med bredere kompetence profiler i det enkelte sekretariat skal styrke den økonomiske og faglige styring samt sikre fortsat sammenhæng mellem politisk niveau og driften.
Opgaven
Som sekretariatschef skal du først og fremmest lede nogle dygtige og dedikerede medarbejdere, som med afsæt i deres forskellige fagligheder varetager en lang række strategiske, administrative og styringsmæssige opgaver i forhold til udvalg, direktører og fagchefer.
Du får en nøglefunktion i at facilitere og videreudvikle det tværgående samarbejde på direktørens område. Dine chefkolleger har alle fagspecifikke erfaringer og kompetencer på deres respektive ansvarsområder, og de er afhængige af, at dine medarbejdere løser opgaver af høj kvalitet. Det er derfor vigtigt, at du kan navigere i et fleksibelt opgave- og arbejdsfællesskab med dine kolleger.
Derudover skal du levere proaktiv og kompetent rådgivning og sparring til både direktøren og fagcheferne samt faglig understøttelse af det politiske niveau med fagligt velfunderede beslutningsgrundlag af høj kvalitet.
Du bliver en del af Koncernledelsen bestående af direktører og chefer samt en del af sekretariatschefgruppen i Syddjurs Kommune, som varetager tværgående opgaver såsom budget, ledelsesinformation, kommunikation, it-sikkerhedsrelaterede indsatser, generelle personaleforhold mv.
Endelig bliver en central opgave også at træde ledelsesmæssigt ind i den igangværende proces med at forme de nye sekretariater, som aktuelt er under konstruktion.
Yderligere oplysninger
Du kan læse meget mere om de tre sekretariatschefstillinger, opgaverne på hvert område, vores forventninger til dine kvalifikationer, Syddjurs Kommunes interne organisering og ansættelsesprocessen i de tre job- og personprofiler:
- Læs mere om chefstillingen for Job og Velfærd
- Læs mere om chefstillingen for Sundhed og Dannelse
- Læs mere om chefstillingen for Udvikling og Kultur
Ansøgningsfristen på alle tre stillinger er søndag den 26. november 2023 og du søger via linket " Send ansøgning"
Det er vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvilket én af de tre sekretariatschefstillinger du søger. Søger du mere end én stilling, skal det også tydeligt fremgå.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v. Du søger jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5938218