Sekretariatschef til Udvikling og Kultur

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Genopslag: Syddjurs Kommune søger sekretariatschef til Udvikling og Kultur

Vil du stå i spidsen for et sekretariat og være med til at styrke betjeningen af vores topledelse? Vil du arbejde udviklingsorienteret indenfor et område med stor politisk bevågenhed? Har du stærke samarbejdsevner, og kan du skabe fælles retning og samhørighed? Arbejder du struktureret, og har du nemt ved at danne dig overblik, så du kan sikre den stabile og effektive drift? Så læs videre – for vi har netop slået en meget spændende sekretariatschefstilling op!

Pr. 1. februar 2024 har vi oprettet tre nye sekretariater, og vi leder nu efter en sekretariatschef til direktørområdet Udvikling og Kultur. Med etableringen af det nye sekretariat ønsker vi at opnå en mere robust sekretariatsstørrelse, som med bredere kompetenceprofil skal styrke den økonomiske og faglige styring samt sikre fortsat sammenhæng mellem politisk niveau og driften.

Opgaven
Du får en nøglefunktion i at facilitere og videreudvikle det tværgående samarbejde om udvikling og kultur. Dine chefkolleger har alle fagspecifikke erfaringer og kompetencer på deres respektive ansvarsområder, og de er afhængige af, at dine medarbejdere løser opgaver af høj kvalitet. Det er derfor vigtigt, at du kan navigere i et fleksibelt opgave- og arbejdsfællesskab med dine kolleger.

Som sekretariatschef skal du lede nogle dygtige og dedikerede medarbejdere, som med afsæt i deres forskellige fagligheder varetager en lang række strategiske, administrative og styringsmæssige opgaver i forhold til udvalg, direktører og fagchefer. En central opgave bliver at træde ledelsesmæssigt ind i den igangværende proces med at forme og styrke det nye sekretariat.

Derudover skal du levere proaktiv og kompetent rådgivning og sparring til både direktøren og fagcheferne samt faglig understøttelse af det politiske niveau med fagligt velfunderede beslutningsgrundlag af høj kvalitet.

Du bliver en del af Koncernledelsen bestående af direktører og chefer samt en del af sekretariatschefgruppen i Syddjurs Kommune, som varetager tværgående opgaver såsom budget, ledelsesinformation, kommunikation, it-sikkerhedsrelaterede indsatser, generelle personaleforhold mv.

Yderligere oplysninger
Du kan læse meget mere sekretariatschefstillingen, opgaverne, vores forventninger til dine kvalifikationer, Syddjurs Kommunes interne organisering og ansættelsesprocessen i Job- og personprofilen

Søg jobbet
Ansøgningsfristen er søndag den 25. januar 2024, og du søger via linket " ansøg".

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.  Du søger jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).  
 
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job 





 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962944

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet