Sagsbehandler til Sygedagpenge området

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vi opnormerer vores sygedagpengeområde og søger derfor en ny kollega, der har lyst til at være med til at drifte sygedagpengeområdet i Syddjurs Jobcenter.

Der er tale om en fast stilling, 37 timer om ugen, med tiltrædelse snarest mulig.

Stillingen er placeret i Center for Job og Fastholdelse, Jobcenter Syddjurs, hvor vi
varetager indsatsen for borgere, der er visiteret til sygedagpenge og til jobafklaringsforløb.

Sygedagpenge: Målet med indsatsen er at understøtte hurtigst mulig raskmelding – herunder at den sygemeldte borger fastholder eller bliver klar til at skabe ny tilknytning til arbejdsmarkedet, og vi har derfor fokus på, at den sygemeldte borger får en individuel, tidlig og helhedsorienteret indsats ud fra et beskæftigelsesrettet fokus.

Job og Fastholdelse består af ca. 30 medarbejdere, der arbejder som jobkonsulenter,
arbejdsmarkedsrådgivere og faglige koordinatorer.

Vores afsæt er: at vi løser kerneopgaven sammen!

Som arbejdsmarkedsrådgiver i Job og Fastholdelse skal du varetage opgaven som
koordinerende sagsbehandler på sager for sygemeldte borgere samt varetage
rehabiliteringssager med forelæggelse for rehabiliteringsteamet. Det betyder blandt andet, at du skal kunne samarbejde og koordinere med mange forskellige aktører i sagen foruden den sygemeldte selv; det kan blandt andet være arbejdsgivere, læger og evt. sociale indsatser eller parter i sagen.

Du skal gennem afklarende og motiverende samtaler understøtte borgeren i at vende
tilbage til beskæftigelse eller få afklaret arbejdsevnen. Du skal kunne agere i
spændingsfeltet mellem motivation, anerkendelse og lovkrav. Vi forventer, at du
arbejder ud fra mindsettet, at alle mennesker kan udvikle sig og har bedst af at bidrage
på arbejdsmarkedet. Du vil i dagligdagen indgå i tværfaglig sparring med kollegaer,
interne og eksterne samarbejdspartnere samt blive understøttet af faglige koordinatorer.

Primære arbejdsopgaver:

  • Afholdelse af gennemsnitligt 12 individuelle jobsamtaler med borgere om ugen samt alm. sagsbehandling
  • Systematisk og struktureret samarbejde m. borgeren m. fokus på progression og tilbagevenden til beskæftigelse
  • Iværksætte beskæftigelsesrettede indsatser samt deltage i tværfagligt samarbejde og rundbordssamtaler med såvel interne som eksterne samarbejdspartnere
  • Træffe afgørelser samt forberede sager til forelæggelse for kommunens  Rehabiliteringsteam
  • Deltage i rehabiliteringsteammøder med borger
  • Administrativ sagsbehandling
Vi lægger vægt på:
  • At du er motiveret, og at du sammen med kollegaer har mod på at sagsbehandle og vejlede borgerne ud fra den gældende lovgivning for området
  • At du har gode samtalekompetencer, kan formidle og udfylde dit myndighedsansvar præcist samt har en høj grad af præcision i den skriftlige del af sagsbehandleropgaven
  • At du arbejder struktureret, er resultatorienteret og handlekraftig samt kan bevare overblikket og tage ansvar i pressede situationer
  • At du arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang til borgeren og en tro på, at alle mennesker har bedst af at bidrage og fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet
  • At du med afsæt i lovgivningen kan stille relevante krav til borgeren, så tilknytningen til arbejdsmarkedet fastholdes
  • At du både kan arbejde selvstændigt og samtidig være en aktiv medspiller i et tværfagligt teamsamarbejde
  • At du er nysgerrig, fleksibel og har et godt humør
  • At du har kørekort, da vi prioriterer den tidlige indsats og deltagelse i rundbordssamtaler på arbejdspladsen højt
Vi tilbyder:
  • En målrettet organisation, hvori du som sagsbehandler har en bred Vurderingskompetence
  • En afdeling, der løser kerneopgaven sammen
  • Teamsamarbejde og ugentlige sparringsmøder
  • Et tilpasset introduktionsprogram, mentorforløb og tæt oplæringsproces samt faglig understøttelse fra faglige koordinatorer gennem de første par uger
  • Transport uden trafikale knudepunkter
  • Placering i naturskønne omgivelser
  • Gratis parkering
  • Flekstid
  • Kaffe/frugtordning samt god kantine 
Løn og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst for området og efter reglerne om
ny løn.

Der er ikke et specifikt krav til uddannelsesmæssig baggrund, og både nyuddannede
og erfarne kandidater er velkomne til at søge.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Centerleder Monica Klausen på 87 53 57 99 eller hos faglig koordinator Vivi Ruge på 87 53 57 36

Ansøgningsfrist: torsdag den 11. januar 2024 kl. 23.59

Samtaler forventes afholdt tirsdag den 16. januar 2024

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.

 Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5963197

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet