Rehabiliteringsafdeling med visioner søger sygeplejersker til alsidige jobs

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at arbejde rehabiliterende i et meningsfyldt job, hvor du kan gøre en forskel for både borgere og kolleger?

Hvis ja, er vi lige den arbejdsplads, hvor dine kompetencer kan komme i spil.

På Rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup søger vi kollegaer til faste stillinger snarest muligt. Stillingerne er på 32-37 timer/ugen, timetal kan forhandles, ligesom ønsker til dag -, aften- og nattevagter.

Kan du:

  • Rumme mennesker med forskellige fysiske og psykiske behov?
  • Trives i en hverdag med høj kompleksitet hos de indskrevne borgere?
  • Arbejde tværfagligt med rehabilitering?
  • Bidrage med en positiv holdning og kreativitet til at udvikle afdelingen?
Du må meget gerne have erfaring med rehabiliterings relateret arbejde eller have stor lyst til at tilegne dig viden om specialet. Har du erfaring fra akut sygepleje, bliver vi også glade.

Lidt om os:
Vi er en arbejdsplads i udvikling – med høje ambitioner og en uformel, omsorgsfuld kultur.

Vi er præget af at være en levende organisation med en uhøjtidelig omgangstone og en ledelse i øjenhøjde

Vi har høje ambitioner for fagligheden og et mål om, at der skal være kortest mulig vej fra beslutning til handling. Derfor betyder faglig sparring og kompetenceudvikling meget for os. Det betyder også meget for os, at du vil fællesskabet og det tværfaglige samarbejde, for det er det, der skal til, for at borgere og pårørende oplever et sammenhængende tilbud af høj kvalitet.
 
Samarbejdet omkring borgerne er organiseret i mindre teams bestående af sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og social og sundhedsassistenter/-hjælpere, studerende og talepædagoger.

Vi sikrer en grundig introduktion og oplæring,
det centrale er derfor, at du har lyst til at engagere dig i et felt, hvor borgerens behov, mål og ressourcer er afsættet for alt, hvad vi gør.

På Rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup er vi i udvikling med at skabe nye strukturer for samarbejdet omkring borgerne på vores døgnpladser. Vores vision er at skabe et fælles sundhedshus, hvor rehabiliteringsafdelingen sammen med ambulante genoptræningstilbud og forebyggelsesinitiativer er samlet i et hus, der understøtter en lettere adgang for borgerne og et godt og stærkt fagligt miljø for de ansatte.   

Afdelingen har 24 midlertidige døgnrehabiliteringspladser og 4 akutpladser fordelt på 3 afsnit. Borgerne kommer både fra sygehusene og fra eget hjem, ofte med komplekse problemstillinger og pleje- og rehabiliteringsbehov.

Du vil blive ansat i afdelingen, men med tilknytning til èt afsnit i længere perioder ad gangen.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Helle Rasmussen på 23 64 51 27 Eller send en sms – så ringer vi dig op.

Aftal gerne et besøg, hvis du har lyst til at se huset inden du sender en ansøgning.

Ansøgningsfrist: 30. juni 2023

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 
 




 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Århusvej 35, Tirstrup, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://syddjurs.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=db94605d-8d19-4a05-943e-c1db46f803f4

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5846930

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet