Pssst...! Vi mangler SOSU-assistenter på Rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Pr. januar 2024 eller efter aftale søger vi uddannet SOSU-assistenter til fast stilling på Rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge og indeholder weekendvagt hver 3. uge.

Men hold dig endelig ikke tilbage, hvis du skulle have andet ønske vedrørende timetal! Vi gør meget for, at du kan have en god balance i dit arbejdsliv.

Det er vigtigt, at du, ud over en uddannelse som SOSU-assistent, tør være kreativ og udfordre dig selv og dine kolleger i måden at løse opgaven på - uden at gå på kompromis med din faglighed.

Lidt om os:
Rehabiliteringsafdelingen ligger i Tirstrup i naturskønne omgivelser, som vi dagligt har glæde af.

Vi har plads til 28 borgere fordelt på tre afsnit. Som dagvagt/aftenvagt vil du blive ansat i afdelingen, men med tilknytning til èt afsnit i længere perioder ad gangen. Som nattevagt arbejder du på alle tre afsnit sammen med en kollega.

Vi er et levende hus med meget varierede hverdage. Borgere, der er indskrevet i afdelingen, opholder sig her i kortere eller længere tid, afhængigt af deres behov for rehabilitering, hvor genoptræning og pleje/omsorg er lige vigtige elementer.

Vi arbejder tværfagligt, og der er således et tæt samarbejde med ergo- og fysioterapeuter. Dette samarbejde er afgørende for resultatet af borgerens rehabilitering, og vi arbejder kontinuerligt på at udvikle os på det område.

Det gode liv for borgeren er i centrum for alt, hvad vi gør.

Det skaber vi ved at insistere på at have et godt arbejdsmiljø, hvor følgende er ”ingredienserne”:

  • Et arbejdsfællesskab, hvor vi tilrettelægger indsatsen sammen med borgeren, så denne kan tage medansvar for eget liv.
  • Et stort fagligt fokus med sparring og videndeling med kolleger.
  • Tværfaglig supervision.
  • Løbende kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads med plads forskellighed, hvor vi hjælper og støtter hinanden.
  • En flad struktur, hvor vi alle tager ansvar og udviser respekt for hinanden.
  • Plads til at grine med hinanden og med borgeren.
  • En ledelse i øjenhøjde.
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.

Har du lyst til at komme forbi og besøge os – eller har du nogle spørgsmål – er du meget velkommen til at ringe til afdelingsleder Helle Rasmussen på 23 64 51 27 eller send en SMS, så ringer vi dig op.

Ansøgningsfrist: den 8. december 2023

Der afholdes samtaler løbende.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Århusvej 35, Tirstrup, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5939606

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet