Projektleder til ungdomskulturændring i Syddjurs Kommune

dato

I Syddjurs Kommune er vi godt igang med 'Fælles om Ungelivet', der har til formål at skabe en kulturændring blandt unge.

Visionen for Fælles om ungelivet er, at danske unge skal have et godt ungeliv, hvor rusmidler ikke spiller en markant rolle. Projektet skal fremme sunde livsvalg blandt unge og styrke fællesskaberne på tværs af kommunen. Projektet er en del af en samlet national indsats blandt danske unge, hvor Syddjurs Kommune sammen med ni andre kommuner er programkommune. Programkommunerne skal arbejde med lokalt at udbrede og evaluere det udviklede koncept for Fælles om ungelivet.

Jobbeskrivelse: Som projektleder for 'Fælles om Ungelivet' får du en central rolle i at drive og koordinere projektet i samarbejde med de unge samt lokale- og kommunale aktører. Du vil være ansvarlig for at udvikle, implementere og monitorere projektets aktiviteter samt sikre en bred og effektiv kommunikation mellem alle interessenter.

Der er tale om en fast stilling. Som udgangspunkt er stillingen på 37 timer ugentligt, men andet timetal er også en mulighed.

Ansvarsområder:

  • Ledelse og koordination af projektets daglige drift og langsigtede strategi.
  • Udvikle samarbejdet og involvering på tværs af kommune og lokalsamfund så rammerne om ungelivet i Syddjurs Kommune styrkes.
  • Overvågning og analyse af data med det formål at målrette og optimere indsatser.
  • Rapportering til styregruppen og relevante fora herunder politisk niveau, Sundhedsstyrelse og til lokale aktører.
  • Implementering og opfølgning på projektets målsætninger og delmål.
  • Ledelse af projektgruppe for at sikre projektstyring og rettidig beslutningstagning.
Kvalifikationer:
  • Evne til at motivere, lede og inspirere forskellige aktører med det mål for øje at fremme et godt ungeliv.
  • Relevant uddannelse inden for sundhedsfremme, projektledelse eller lignende.
  • Evne til at strukturere og planlægge herunder lave tids- og procesplaner, mødeplanlægning og følge planer til dørs
  • Erfaring med ledelse af komplekse projekter, hvor involvering og samskabelse med forskellige aktører er vigtig. Erfaring med arbejde i en politisk styret organisation vil være en fordel.
  • Erfaring og evne til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt.
  • Stærke kommunikationsfærdigheder i både skrift og tale.
  • Evnen til at omsætte data til handling.
  • Stærke relationelle kompetencer, hvor din tilgang er, at løsninger findes bedst i fællesskab med andre.
Vi tilbyder:
  • En unik mulighed for at være med til at forme og påvirke et godt ungeliv i Syddjurs Kommune.
  • Samarbejde med unge samt forskellige aktører og faggrupper både i Syddjurs Kommune, men også på tværs af programkommunerne i projektet.
  • Mulighed for personlig og faglig udvikling.
  • En dynamisk hverdag med høj grad af selvstændighed i opgaverne.
  • Et fleksibelt og godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og smil på læben.
Ansættelsesvilkår
Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø i sekretariatet Sundhed og Dannelse, hvor dit arbejdsted vil være administrationsbygningen i  Ebeltoft, men der må forventes kørsel i hele kommunen. Derfor er det nødvendigt med gyldigt kørekort.

Du vil have reference til sekretariatschefen for Sundhed og Dannelse, men fagligt vil du skulle arbejde for en projektstyregruppe og ind i forskellige fagområder.

Der er som udgangspunkt tale om en stilling på 37 timer om ugen, men mulighed for at andet kan aftales. Ansættelse forventes 1. februar 2025.
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst.

Startdato:
Hurtigst muligt, senest 1. februar 2025.

Ansøgningsfrist: Mandag den 9. december Samtaler forventes afholdt Fredag den 13. december. Hvis behov indkaldes til 2. samtale den 16. december.

Yderligere oplysninger
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, er du velkommen til at kontakte Anne Line Bjerregaard (sekretariatschef). Send venligst en sms på 20514915, og du vil blive ringet op.
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).

Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-12-2024;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6148293

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet