BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om stillingen
Vil du stå i spidsen for din egen portefølje af bl.a. cykelstier, veje, krydsombygninger og pladser? Har du mod på at stå i spidsen for et team af dygtige specialister og rådgivere? Så har vi en spændende stilling til dig.
Syddjurs Kommune er i fuld gang med at anlægge nye veje, cykelstier og anlæg knyttet til kollektiv trafik. Vi stræber efter at anlæggene også medvirker til at skaber levende byrum. Vi vil give borgerne mere end bare ny infrastruktur – vi ønsker at skabe smukke, funktionelle byrum.
Som projektleder i Syddjurs Kommune får du ansvaret for din egen portefølje af projekter. Du overtager projekterne, når der er truffet en politisk beslutning i Byrådet, og din opgave er at sikre, at projekterne bliver gennemført indenfor den aftalte tid, økonomi og kvalitet.
Hvem søger vi?
Vi søger en erfaren projektleder, som kan tage ansvar for gennemførelse af en række anlægsprojekter. Som projektleder vil dine opgaver blandt andet omfatte:
- Koordinering af projektet faser, herunder borgerinddragelse, myndighedsbehandling , arealerhvervelse, projektering, trafikafvikling, udbud af anlæg og overdragelse til drift.
- Økonomistyring samt intern og ekstern kommunikation.
- Udarbejdelse af politiske sager.
Om os
Syddjurs Kommune er en oplandskommune til Aarhus, hvilket gør området attraktivt for bosætning, især på grund af den smukke natur og de skønne badestrande. Denne tiltrækning bringer mange turister til området, hvilket øger behovet for god infrastruktur til bil, cykel og kollektiv trafik. Derfor er der afsat betydelige midler til udbygning af kommunens infrastruktur i de kommende år.
Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder en fast stilling på overenskomstvilkår med flextid og andre fordele. Hos os får du mulighed for at:
Sætte dit præg på fremtidens infrastrukturprojekter i Syddjurs Kommune.
- Mulighed for at medvirke til udvikling af kommende projektmodel
- Udfolde din kreativitet og samarbejdsevner i tilrettelæggelsen af trafikanlæg.
Vi vil bygge smukke trafikanlæg og byrum, hvor æstetik, bæredygtighed og klimasikring er i fokus. Vi tror på, at cykelstier kan være mere end blot transportveje – de skal give cyklisterne en oplevelse. Vores veje skal være trafiksikre og smukke, også i fremtiden. Vi ønsker, at borgerne skal være stolte af de byrum, vi skaber.
Vilkår
- Arbejdssted: Rådhuset i Ebeltoft, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft.
- Løn- og ansættelsesforhold: I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.
- Tiltrædelse: Hurtigst muligt efter aftale.
- Ansøgningsfrist: fredag den 16. august 2024 kl. 12.00.
- Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt fredag den 23. august 2024.
Ved yderligere spørgsmål kan du kontakte:
- Afdelingsleder Jens Peter Langballe Sørensen på 23 28 24 66
- Projektleder Katrine Rogild Storm Herget på 20 59 08 87
- Chef for Teknik & Miljø Sanne Attermann på 28 59 55 55
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV i pdf- eller word-format.
Om Syddjurs Kommune
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6080631