Praktik i Kultur og Fritid i Syddjurs Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du bidrage til udviklingen af kulturlivet i en dynamisk kommune, hvor Kultur og Fritid understøtter udviklingen på tværs af kultur, idræt, fritid og landsbyudvikling? Lyder det spændende at opleve hverdagen i en politisk ledet organisation og bidrage til en tilfredshedsundersøgelse i samarbejde med store og små aktører på området? Så søg stillingen som praktikant i Kultur og Fritid i Syddjurs Kommune.

Om os:

I Kultur og Fritid i Ebeltoft er vi 11 medarbejdere med vidt forskellige baggrunde. Fagligheden er stærk og tempoet højt, når vi understøtter udviklingen og den effektive drift på det brede kulturfelt. Vi skaber udvikling i samarbejde med en bred kreds af aktører i civilsamfundet – fra kulturinstitutioner, festivaler og foreninger til distriktsråd og fonde. Samtidig har vi mange driftsopgaver med blandt andet udbetaling af tilskud, administration af puljer, økonomistyring, analyser og politisk betjening. Vi har et tæt samarbejde med de andre afdelinger i kommunen og arbejder strategisk med samskabelse.

Vi tilbyder:

  • En bred opgaveportefølje, hvor du under supervision får lov til at arbejde selvstændigt sammen med vores konsulenter og sagsbehandlere med opgaver inden for samskabelse, kulturadministration, dataindsamling og analyse, kommunikation og events.
  • Erfaring med at arbejde med kultur i dynamisk kommune
  • Et tværfagligt miljø, hvor trivsel og faglighed er i fokus
  • En mentor, som følger dig gennem din praktik for at sikre din trivsel og udvikling
Vi ønsker:
  • Du er i gang med kandidatdelen på en samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse
  • Du brænder for det brede kulturfelt
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du kommunikerer klart både i skrift og tale
  • Du er fagligt stærk, har humor og gode samarbejdsevner
  • Praktikantstillingen løber som udgangspunkt fra 1. september 2023 til medio december 2023, men kan tilpasses til dit studie.
Ansøgning:

Skriv en motiveret ansøgning om hvorfor du gerne vil arbejde hos os og vedlæg CV og en karakterudskrift for din bachelor og igangværende kandidatuddannelse.

Ansøgningsfrist 14. august, med samtaler umiddelbart herefter.

Kontakt:
Spørgsmål kan rettes til sekretariatsleder for Kultur og Borger Stinne Rishøj Brødsgaard på 20 48 28 21.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://syddjurs.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=914bbca9-cfe6-4255-8784-3592c479a53f

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5864739

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet