BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Ebeltoft Skole søger viceskoleleder og pædagogisk leder til udskolingen
Tør du investere i relationerne og være nysgerrig på det ukendte?
Så kan du blive vores nye udskolingsleder – og viceskoleleder.
På Ebeltoft Skole skal skoledagen rumme mere plads til fordybelse og samtidigt styrke elevernes lyst til at lære endnu mere. Relevans og mening skal være nøgleord i elevernes skolehverdag.
Udskolingen dækker 6.-9.klasse (og indskolingen 0.-5.kl.). Som leder for udskolingen skal du have lyst til at stå i spidsen for både lærerne og eleverne i udskolingen. De voksne på Ebeltoft Skole er optagede af elevernes læring og dannelse og skaber gode rammer for trygge læringsfællesskaber. Som udskolingsleder er du synlig for alle rundt om eleverne, og forældrene skal du se som en væsentlig ressource og samarbejdspartner. Der er mange typer samarbejdspartnere på Ebeltoft Skole, så du skal have lyst til at have mange bolde i luften og være i stand til at gribe (de fleste).
Vi har et ressource orienteret børnesyn, og samtidig er vi i gang med at indkredse, hvordan vi opstiller klare rammer og udstikker tydelige retningslinjer for at kunne skabe tryghed i læringsmiljøerne. Vi arbejder ud fra forståelsen i professionelle læringsfællesskaber.
Kan du se dig ind i dette, har du nu muligheden for at søge stillingen med tiltrædelse pr. 1. juni 2024 eller hurtigst muligt derefter.
Ebeltoft Skole ligger midt i Ebeltoft by i naturskønne omgivelser i Nationalpark Mols Bjerge. Vi er privilegeret af at have både byen, skoven og havet tæt på og benytter gerne denne nærhed i undervisningen. Byen er lidt som en stor landsby i stor forklædning med et internationalt islæt. Skoledistriktet er geografisk stort og serviceres af tre busruter fra oplandet. Vores skole er fortrinsvist to-sporet med ca. 450 elever fordelt på årgangene 0. til 9. klasse. Vi er en skole, hvor vi vægter nærvær, venlighed, fællesskaber og kendskabet til hinanden.
I udskolingen har vi en ’mellemform’, hvor elever med særlige behov har mulighed for at deltage i løbet af dagen. Derudover er vi i gang med at udvikle inklusionsindsatser, som skal understøtte almenundervisningen.
Vi tilbyder et attraktivt lederjob
Den samlede personalegruppe består af knap 50 lærere, pædagoger, medhjælpere, sekretær og ledelse, og som pædagogisk leder får du personaleansvaret for ca. 18 lærere. Ledelsen består af to pædagogiske ledere og skoleleder.
I ledelsen arbejder vi teambaseret, og vi arbejder også fælles med det strategiske niveau. For os er det vigtigt, at ledelsen er til stede, kridter banen op, insisterer på fælles retning og selv gør det, vi siger. Ledelsen er kendetegnet ved at have et højt informationsniveau og en venlig, åben og anerkendende tilgang. Faglighed og samarbejde går hånd i hånd. Humor og hjertelighed præger vores dagligdag og omgang med hinanden, med medarbejderne og med eleverne.
Der er en aktiv forældrekreds, som bakker op om skolen. Derudover er vi begunstiget med et stærkt lokalmiljø med erhvervsvirksomheder og kulturinstitutioner, som rigtig gerne vil Ebeltoft Skole og står klar til at ville samarbejde. Der er også mange, der i den sammenhæng udviser stort socialt ansvar og har forståelse for, at vi også kan have elever, der har brug for alternative tilbud.
I skoleåret 2024-25 skal vi opbygge endnu stærkere fællesskaber for både elever og ansatte, og fællesskaberne skal styrkes på flere niveauer. Det gør vi bl.a. ved at overgå til at være årgangsorganiseret og til at afprøve fælles undervisning med bedre muligheder for holddeling. Dermed ønsker vi at styrke arbejdet med undervisningsdifferentiering, videreudvikle på de professionelle læringsfællesskaber og samtidig styrke den psykologiske tryghed i medarbejdergruppen.
Til at sætte sig i spidsen for dette har vi brug for en didaktisk og pædagogisk stærk udskolingsleder.
Din profil og kompetencer
Som pædagogisk leder for udskolingen har du
- blik for at alle elever får deltagelsesmuligheder i fællesskaberne
- stærke kommunikationskompetencer over for både børn, unge og voksne
- ideer og visioner til at Ebeltoft bliver det naturlige skolevalg
- et ressource syn i forhold til både børn, forældre og personale
- lyst til at arbejde med personaleledelse – både i forhold til at drift og udvikling
- evnen til at give sparring og følge op på aftaler
- nemt ved at få ideer, omsætte ideer og følge op på disse.
- nemt ved at skabe overblik igennem strukturer og systemer
- interesse for de fagsystemer, som skolen anvender.
Derudover forventer vi, at du:
- er læreruddannet og er bredt funderet både didaktisk og pædagogisk
- er samarbejdsorienteret, empatisk og positiv med en smittende energi
- er involverende, åben, nærværende og tillidsvækkende – og har en forståelse af, at fejl kan vi lære af
- kan holde hovedet højt og begge ben på jorden, også når der er et højt tempo
Vi vægter desuden, at du har:
- ledererfaring – eller arbejdet med elementer inden for ledelse i skolen (f.eks. som TR og/eller vejleder)
- erfaring i at arbejde i en politisk ledet organisation
- en relevant lederuddannelse, gerne på diplom niveau – eller interesse i at uddanne dig
Yderligere oplysninger
Du bliver ansat i Syddjurs Kommune efter gældende overenskomst og den lokale forhåndsaftale med tiltrædelse 1. juni 2024.
Ansøgningsfristen er den 4. april 2024
Vi holder samtalerunder om eftermiddagen den 11. og den 18. april 2024
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte skoleleder Lene Brejnegaard på 42446986.
Har du lyst til at besøge skolen, kan du træffe aftale om dette.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap mv.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
(De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).
Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Østeralle 19, 8400 Ebeltoft
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6009533