Ebeltoft er i nat nævnt i døgnrapporten fra Østjyllands Politi. Her er døgnrapporten i sin fulde længde:
Grundlovsforhør i Retten i Aarhus kl. 13.00
Østjyllands Politi fremstiller tirsdag kl. 13.00 en 21-årig mand i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Den 21-årige blev den 10. maj varetægtsfængslet i en sag om narkosalg ved et grundlovsforhør i Retten i Aarhus, men det lykkedes ham uden for retten at flygte.
Efterfølgende blev han ved et nyt grundlovsforhør varetægtsfængslet in absentia – altså et grundlovsforhør, hvor han ikke var til stede.
Natten til tirsdag blev han så fundet på en adresse i Ebeltoft, hvor han blev anholdt på ny.
Da han nu er i politiets varetægt, skal han møde fysisk op til endnu et grundlovsforhør, hvor anklagemyndigheden vil kræve ham varetægtsfængslet.
Østjyllands Politi offentliggjorde i forbindelse med efterlysningen af den 21-årige et billede af ham samt hans navn. Politiet opfordrer medierne til at slette navn og billede, da den 21-årige nu er anholdt igen.
**
Færdsel
Mandag kl. 6.39 skete der et færdselsuheld i krydset Viborgvej/Stillingvej i Sabro. En 48-årig mandlig bilist foretog et højresving og ramte ind i en 38-årig kvinde, som kom kørende ligeud på scooter. Kvinden kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Bilisten blev sigtet for ikke at overholde sin vigepligt.Mandag kl. 12.41 skete der et færdselsuheld i krydset Holmstrupgårdvej/Strynøvænget i Holmstrup ved Aarhus V. En 88-årig mandlig bilist kørte op bag i en bil ført af en 26-årig mand, som blev skubbet op i en bil med en 50-årig kvinde bag rattet. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Den 88-årige blev sigtet for ikke at holde nok afstand til den forankørende.
Mandag k. 15.44 skete der et færdselsuheld på Søftenvej ved Lisbjerg. En 19-årig mandlig bilist mistede kontrollen over sin bil og ramte ind i autoværnet. Bilisten kom umiddelbart ikke alvorligt til skade. Han blev efterfølgende sigtet for manglende agtpågivenhed.
Mandag kl. 18.57 blev en 64-årig kvindelig bilist anholdt og sigtet for spritkørsel, da hun blev standset af en patrulje på Møgelbjergparken i Grenaa.
Mandag kl. 22.41 skete der et færdselsuheld på Østjyske Motorvej i nordgående retning ved Harlev. En 37-årig kvindelig bilist kørte op bag i en bil ført af en 48-årig mand. Ingen af parterne kom umiddelbart alvorligt til skade. Da politiet mistænkte, at den 37-årige var påvirket, blev hun anholdt og sigtet for sprit- og narkokørsel. Hun blev desuden sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, da betjentene fandt en mindre mængde euforiserende svampe i hendes bil.
**
Indbrud
Der er det seneste døgn anmeldt et enkelt indbrud i privat beboelse i Østjyllands politikreds.• På Istedgade i Aarhus C begået mellem lørdag d. 15/10 kl. 17.15 og søndag d. 16/10 kl. 5.30