Naturvejleder med stærk naturfaglig baggrund søges

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

På Karpenhøj Naturcenter arbejder vi med friluftsliv, naturformidling og fællesskaber med naturen som vores vigtigste samarbejdspartner - i fremtiden måske med dig med på holdet?

Karpenhøj Naturcenter, der er beliggende i hjertet af Nationalpark Mols Bjerge, er i gang med at transformere sig til et moderne formidlingscenter, hvor vores mål er at stadfæste os som et fyrtårn indenfor naturformidling.

Til det har vi brug for en dygtig naturvejleder med en stærk faglig baggrund indenfor natur og formidling.

Som naturvejleder er dit ansvar at:

  • Formidle natur- og kulturhistorie til børn fra dagtilbud og skole samt udvikle vores læringstilbud til disse.
  • Sikre det naturfaglige indhold i arrangementer og ture for borgere og forskellige virksomhedsgrupper.
  • Planlægge og facilitere kurser, temadage, møder, projekter mv. for en bred målgruppe.
  • Selvstændigt tilrettelægge og koordinere dine opgaver i samarbejde med dine kolleger - freelancers såvel som fastansatte.
  • Indgå i ledelsesgruppen bestående af centerlederen, eventkoordinatoren og dig selv.
  • Indgå i løsning af praktiske arbejdsopgaver på Karpenhøj.

Om dig
  • Du har en stærk faglig baggrund som naturvejleder, evt. biolog, natur- og kulturformidler eller lignende uddannelse.
  • Du brænder for at formidle din viden til både børn (fra ind- til udskolingen) - og voksengrupper på et passende fagligt niveau.
  • Du har erfaring med at udvikle undervisningsmateriale, events eller koncepter, og gør gerne brug af nye formidlingsplatforme, der passer til målgruppen.
  • Du er udadvendt, energisk, omstillingsparat, problemløsende og har en nysgerrighed, der driver dig til at sætte dig ind i nye faglige emner og tage ejerskab.
  • Du evner at kombinere en høj grad af selvledelse med fælles retning og samarbejde
  • Du brænder for ”fra jord til bord” og madlavning med råvarer fra naturen, køkkenhaven og lokale producenter, da madlavning fylder meget i vores formidling.
  • Du er fleksibel i forhold til at arbejde på skæve arbejdstider (aften, weekender) i vores højsæson.
  • Du elsker at opholde dig i naturen året rundt.
  • Du har kendskab til skole- og dagtilbudsverdenen
  • Du har kørekort til personbil.
Vi tilbyder
  • En arbejdsplads i udvikling smukt beliggende i Nationalpark Mols Bjerge
  • Samarbejde med glade kunder og kompetente kolleger
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
  • En 37 timers stilling med løn efter kvalifikationer
Ved ansættelse i stillingen skal straffeattest afleveres og børneattest vil blive indhentet.

Læs mere om Karpenhøj Naturcenter her: https://karpenhoej.dk/

Er du interesseret?

Eventuelle spørgsmål om stillingen kan rettes til: Karen Thingstrup på 60 38 45 52 (kun) på følgende datoer: 28/12, 3/1 samt 10/1 2024 mellem 9.00-15.00

Ansøgningsfrist er 12. januar 2024

Vi forventer at afholde samtaler den 22. og 24. januar 2024 på Karpenhøj

Tiltrædelse senest den 1. marts 2024

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 12-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5956090

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet