Naturinstitution Dråbitten søger engageret pædagog

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du lide… Jord under neglene og små smørfingre på tøjet?
Er du til… Skovture i regnvejr og højtlæsning i stuen?
Elsker du også… Pusletid og puttetid?
Så er det netop dig vi mangler!


Vi søger pr. 1. april 2024 eller snarest derefter, en uddannet pædagog på 30-37 timer.
Dråbitten er en hyggelig fuldintegreret daginstitution med plads til 40 børn, fordelt omtrent 1:2 på vuggestue og børnehave. Dråbittens ånd udspringer fra Steiner traditionerne, og vi afholder årligt flere arrangementer med afsæt i netop den pædagogik, blandt andet Michaelsfest, Lanternefest og Adventsspiral.


I haven har vi legeplads og bålhytte som vi benytter året rundt, i alt slags vejr. I nærområdet har vi gode udfoldelsesmuligheder med blandt andet store græsarealer, sø og skov i gåafstand til Dråbitten. Vi leger, laver mad over bål, oplever naturen sammen, og finder på aktiviteter, hvor nysgerrighed, eventyr og sammenhold er i fokus.
Med vores ladcykler kommer vi vidt omkring på flere ugentlige ture, ligesom vi i samlet flok pakker trækvognen og drager afsted til bens.
Vi kan lide at synge, danse og fjolle til musik. Vi elsker at være kreative og lave sjove ting ud af genbrugsmaterialer, bygge i værkstedet og hygge i haven.


I Dråbitten kan vi tilbyde dig en spændende arbejdsplads i et levende og kreativt børnehus. Her er højt til loftet og rig mulighed for både personlig og faglig udvikling.
Du bliver en del af en sjov, ambitiøs og kompetent personalegruppe, der fx mødes flere gange årligt til pædagogiske temadage.


Vi søger en pædagog, der sammen med os, kan skabe minder i børnehøjde. En som kan samle, rumme, vise retning og som ikke er bange for at tage initiativ til nye projekter. En pædagog som bidrager til en hverdag hvor omsorg og trivsel er i centrum, hvor børn føler sig set, hørt og forstået.
I Dråbitten kan vi godt lide originaler og vi elsker når vores medarbejdere brænder for noget, og gerne noget forskelligt. Vi temmelig sikre på, at det du kan, er en kompetence vi mangler.


Hvis Dråbitten lyder som stedet for dig, så kom forbi og hils på dine nye kollegaer og mød vores fantastiske Dråbit-børn. Du kan læse meget mere om os på vores hjemmeside,
www.draabitten.dk.
Vi glæder os rigtig meget til at møde dig.


Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til jobbet eller vil planlægge et besøg, så er du velkommen til at kontakte Dråbitten på telefon 86346222, hvor du skal have fat i Janne.


Ansøgningsfristen er søndag den 25. februar 2024 kl. 23:59
Samtaler afholdes 27. og 28. februar 2024

Ansøgning sendes til draabitten@gmail.com

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Dråbitten, Dråby Bygade, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-02-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5985744

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet