Leder du efter et sted, hvor du kan arbejde med økologiske fødevarer af høj kvalitet - og hvor du bliver en del af et dynamisk team med et godt samarbejde, så læs med her :-)

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Hos Colombani ApS i Ebeltoft har vi travlt med at tilføje nye spændende varer til vores sortiment. I øjeblikket er vi igang med at forberede til at producere håndlavede chokoladeovertrukne mandler og nødder. I den forbindelse søger vi en medarbejder med primært ansvar for produktion af vores håndlavede granola, samt produktion af saltmandler og ristede nødder, men med mulighed for at hjælpe til i vores chokolade - og kaffeproduktion.

Colombani ApS er en lille detailvirksomhed med stor passion for økologiske naturprodukter af høj kvalitet herunder ekstra jomfruolivenolie, nødder, granola, tørret frugt samt te og kaffe. Vores forretning drives via vores webshop www.colombani.dk, hvor du har mulighed for at læse meget mere om vores varer og virksomhed.

Vi har en forventning om, at du har erfaring med fødevareproduktion. Derudover skal du have en grundlæggende forståelse for smage samt god forståelse for kvalitetskontrol af fødevarer. Det vil være en fordel, hvis du har haft erfaring med eller passion for chokolade og kaffe, dog ikke et krav.

Kvalifikationer

  • Interesse for økologiske fødevarer af høj kvalitet
  • Erfaring med fødevareproduktion
  • Erfaring med hygiejne og egenkontrol
  • Grundlæggende forståelse for smag og kvalitetskontrol

 

Arbejdsområder

  • Produktion af granola og ristede nødder
  • Pakning af granola og øvrige fødevarer
  • Kvalitetskontrol
  • Rengøring og hygiejne

 

Vi forventer, at du

  • Er meget detaljeorienteret og kvalitetsbevidst
  • Har passion for økologi og fødevarer af høj kvalitet
  • Kan håndtere fysisk hårdt arbejde
  • Kan arbejde omhyggeligt og systematisk
  • Vil bidrage til et positivt arbejdsmiljø i hverdagen
  • Kendskab til chokolade og kaffe er en fordel
  • Tale, læse og skrive dansk

 

Din primære arbejdsopgave vil være produktion af vores håndlavede granola og ristede nødder, men dine arbejdsopgaver kan variere efter behov. Du skal derfor være indstillet på at påtage dig andre opgaver, såsom at hjælpe til i den øvrige produktion, pakning af fødevarer, klargøring af råvarer til produktion, kvalitetskontrol, rengøring, opfyldning af varer, klargøring af poser og generel oprydning.

Vi lægger stor vægt på, at du kan lide at arbejde meget systematisk og rutinepræget, da stort set alle dine arbejdsopgaver vil kræve mange gentagende funktioner. Derudover er det vigtigt for os, at du er omstillingsparat og er klar på at hjælpe til med opgaver, som måske ikke umiddelbart hører til dine daglige opgaver.

Vi er et meget dynamisk team i forskellige aldre og med forskellige baggrunde. Du vil indgå i et team på i alt 24 medarbejdere, der arbejder tæt sammen om at løse dagens opgaver, hvor vi alle hjælpes ad og løfter i flok, når der er behov for det. Vi gør meget for at sikre en god stemning og godt kammeratskab på tværs af vores forskellige arbejdsstationer.

Arbejdstiden kan aftales efter ønske mellem 30-35 timer om ugen. Vores kontor og lager er åbent fra kl. 8:00-16:00 alle hverdage, så din arbejdstid vil være i dette tidsrum.

BEMÆRK: Ansøgning skal sendes via e-mail og mærkes "Produktionsmedarbejder" i emnefeltet.

Vi afholder løbende samtaler og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at ringe til vores Personale og driftsansvarlig Katrine Kildetoft på telefonnummer: 21901338

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (30-35 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

Colombani ApS - Hovedkontor og lager, Erhvervsparken, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-12-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5940647

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet