BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Fast stilling som klinisk vejleder til Rehabiliteringsafdelingen i Syddjurs Kommune
Er du sygeplejersken, som brænder for at uddanne vores kommende kollegaer i sygeplejefaget? Og har du et ønske om at arbejde i et kollegialt fællesskab, hvor der er humor, rum til forskellighed, og hvor såvel faglig som personlig udvikling er i fokus – så er det dig, vi søger!
Pr. 1.november 2024 eller snarest muligt søger vi en engageret sygeplejerske ansat på 32 timer, som har et ønske om at varetage klinisk vejleder funktion på Rehabiliteringsafdelingen i Tirstrup.
Funktionen som klinisk vejleder varetages som udgangspunkt på hverdage.
Kan du:
- Rumme mennesker med forskellige fysiske og psykiske behov?
- Trives i en hverdag med høj kompleksitet hos de indskrevne borgere?
- Arbejde tværfagligt med rehabilitering?
- Bidrage med en positiv holdning og kreativitet til at udvikle afdelingen?
På Rehabiliteringsafdelingen får du en unik mulighed for at koble funktionen som klinisk vejleder med videreudviklingen af dine sygeplejefaglige kompetencer.
Du vil få en grundig introduktion til klinisk vejleder funktionen og sygeplejen på Rehabiliteringsafdelingen i sin helhed.
Sygeplejen på Rehabiliteringsafdelingen består for nuværende af 45 medarbejdere fordelt på 3 afsnit: sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, kvalitetsansvarlig sygeplejerske, planlægger, en køkkenmedhjælper, ergo- og fysioterapeuter, en sygeplejefaglig afdelingsleder og en leder for området.
Vi tilbyder:
- En sygepleje i rivende udvikling, hvor åbenhed og dialog er i fokus.
- En gruppe kolleger og ledere, som glæder sig til at byde dig velkommen og få dig godt i gang i din nye funktion.
- Grundig oplæring og introduktion både til arbejdet som sygeplejerske og til funktionen som kliniskvejleder.
- Fokus på høj faglig kvalitet.
- Rum til forskellighed og mulighed for at sætte sit eget præg på såvel klinisk vejledning som sygepleje.
- Medvirken til den fremtidige organisering af sygeplejen.
- En organisation, der sætter borgeren i centrum.
- En kommune, der værdsætter tværfaglighed og nytænkning.
- Er uddannet sygeplejerske med minimum 2 års erfaring
- Er uddannet klinisk vejleder - eller er motiveret for at tage uddannelsen snarest muligt.
- Brænder for dit fag og uddannelse af kommende kolleger.
- Besidder overblik og evne til at koordinere.
- Indgår aktivt i det faglige fællesskab.
- Er god til at arbejde reflekterende og selvstændigt.
- Har gode kommunikationsevner.
- Arbejder målrettet med sundhedsfremme/forebyggelse.
Der indhentes straffeattest ved tilbud om ansættelse.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Ved spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Helle Rasmussen, tlf. 23645127
Ansøgningsfrist: 1. oktober 2024
Vi afholder ansættelsessamtaler løbende.
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV.
(De vedhæftede filer skal gerne være i pdf- eller word-format).
TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på www.syddjurs.dk/job
Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: deltid (32-32 timer ugentligt)
-Arbejdsgiver:
Syddjurs Kommune, Århusvej 35, Tirstrup, 8400 Ebeltoft
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114240