Klimakoordinator til Syddjurs Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Syddjurs Kommune er i vækst, nye borgere strømmer til og nyder godt af driftige lokalområder, skøn natur og kreative miljøer. Hos os går vækst og bæredygtighed hånd i hånd, og sammen med den brede bæredygtighedsindsats har vi især store ambitioner på klimaområdet. Til støtte for vores igangværende initiativer og til igangsætning af nye søger vi derfor en klimakoordinator, der kan være med til at fokusere og kvalificere den videre indsats på området.

Opgaven

Din væsentligste opgave bliver at være med til at sikre, at Syddjurs Kommune fortsætter og intensivere udviklingen i en grønnere og mere klimavenlig retning.  Den overordnede ramme for arbejdet vil være at understøtte Folketingets nye målsætninger og klimapartnerskabet Klimaalliancen i en ”syddjurs” kontekst.

Stillingen er placeret i Teknik & Miljø, men opgaverne skal løses på tværs af alle forvaltninger. Der er således tale om en stilling, hvor der er rig mulighed for at stifte bekendtskab med en bred vifte af kommunale opgaver, og med gode muligheder for at præge opgaveløsningen indenfor et område, der har stort politisk fokus i Kommunen.

Den første store opgave for klimakoordinatoren vil være den praktiske implementering af den nye klimahandlingsplan, og hvor det faglige fokus både skal være rettet både mod konkrete initiativer for at nedbringe kommunens C02-udledning og oversvømmelsessikring, men også mod at sikre forankring og fremdrift for kommunens egne klimaprojekter.

Kompetencer

Klimakoordinatoren skal have teoretisk og praktisk indsigt i klimaområdets mange udfordringer, og skal således være god til både at ”regne” og ”regne den ud”.
Klimakoordinatoren skal kunne skabe samarbejdsrelationer på tværs af fagområderne i kommunen, men også med andre kommuner, borgere, virksomheder og øvrige eksterne samarbejdspartnere.

Klimakoordinatoren skal sammen med andre kunne tage initiativ til udviklingen af nye initiativer på området.

Vi forventer, at vores nye klimakoordinator:

  • brænder for klimaet og bæredygtighed,
  • har gode kommunikative evner
  • er vant til at arbejde på tværs af fagligheder og fagområder,
  • kan sikre samskabelse med eksterne samarbejdspartnere, borgere og virksomheder.
  • kan lide at skabe konkrete resultater,
  • har en relevant videregående uddannelse på området
  • Erfaring fra en politisk ledet organisation.
Vilkår

Stillingen er placeret på rådhuset i Ebeltoft.

Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den relevante faglige organisation.

Tiltrædelse hurtigst mulig efter aftale.

Ansøgningsfrist: fredag den 10. november 2023 kl. 12.00.

Det forventes, at ansættelsessamtaler afholdes mandag den 27. november 2023.

Ved yderligere spørgsmål kan du kontakte afdelingsleder Morten Hundahl på 20 18 37 09 eller Teknik- og miljøchef Sanne Atterman på. 28 59 55 55.

Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.
  
Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 
 
 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 10-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5923714

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet