Julestemning og brunch i løvernes hule

dato

Ree Park Safari inviterer til en uforglemmelig julebrunchoplevelse søndag den 1. december 2024. Tag plads ved bordet i løvernes hule og nyd en juleinspireret brunch med udsigt til de majestætiske løver lige udenfor de store panoramavinduer.

Tag familien eller vennerne med til Ree Park Safari og oplev en helt særlig julebrunch. Den klassiske brunch får et julet twist, mens pejsen knitrer og løverne slapper af udenfor.

Brunchen er opdelt i flere serveringer, der hver byder på delikate retter. Første servering byder på Gløgg Royal, løvefodring, gode oste, skinke, italiensk salami, hjemmelavet marmelade, friskbagt brød og morgen-shot.

En menu der vækker alle sanser

Anden servering består af håndpillede rejer med avokadocreme og friske urter samt quiche med mozzarella og chorizo. Tredje servering byder på jule hotdog med lokal pølse, selleriremoulade og friterede kål samt friteret ande-rillette med dijonnaise og æblesalat.

Den fjerde og sidste servering afslutter brunchen med kirsebær panna cotta med brændte mandler og karamelliseret ananas med lakridsskum. Der serveres kaffe, te og juice til, og andre drikkevarer kan tilkøbes.

Praktisk information

Dato: Søndag den 1. december 2024
Tid: Kl. 11:00
Sted: Ree Park Safari, Stubbe Søvej 15, 8400 Ebeltoft
Entré: 450 kr. pr. person inkl. entré i parken og togtur kl. 15.00
Målgruppe: Alle



Vi tager forbehold for, at oplysningerne om begivenheden kan have ændret sig siden, vi skrev artiklen. Tjek seneste opdateringer her
Kilde: Kultunaut