HR-udviklingskonsulent til HR i Syddjurs Kommune – barselsvikariat

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at understøtte trivslen og det gode arbejdsmiljø for medarbejdere og ledere i Syddjurs Kommune?  Så har du netop nu muligheden.

Vores gode kollega, der arbejder med sygefravær og arbejdsmiljø skal på barsel, og vi søger en barselsvikar i hendes sted. Der er tale om en alsidig stilling, hvor den rigtige kandidat vil få mulighed for at dygtiggøre sig indenfor en bred pallette af HR-opgaver og hvor vi tilpasser stillingen endeligt efter dine kompetencer.

Sammen sikrer vi gode løsninger for organisationen

I HR i Syddjurs Kommune er vi optagede af at være en stærk samarbejds- og sparringspartner for ledelsen i organisationen. Vi har et stort fokus på det strategiske arbejde med arbejdsmiljø, ledelse og organisationsudvikling samt på at skabe værdi med konkrete HR-indsatser. Det betyder at den primære målgruppe for vores arbejde er den samlede ledelseskæde samt vores MED-organisation, hvor arbejdsmiljøarbejdet er forankret. Samarbejdet i MED-organisation vægtes højt i Syddjurs Kommune og er omdrejningspunktet for mange HR-opgaver, særligt arbejdsmiljø, trivsel og sygefravær, som er kernen i de opgaver, du skal løse hos os.

Syddjurs Kommune er en spændende og ambitiøs arbejdsplads, som løser en række vigtige samfundsopgaver. HR har en stor berøringsflade i organisationen, og vi løser vores opgaver i tæt samarbejde med topledelsen og de andre stabsfunktioner.
Du bliver en del af et HR-team på syv medarbejdere med vidt forskellige baggrunde og spidskompetencer, med reference til Kommunens HR-chef. Vores daglige arbejdsplads er i et åbent kontormiljø i administrationsbygningen i Ebeltoft med gode muligheder for at arbejde fleksibelt – hvad enten det er på kontoret, på hjemmearbejdspladsen eller i den anden administrationsbygning i Hornslet. 

Dine primære opgaver 

En af dine hovedopgaver bliver at være med til at understøtte og videreudvikle arbejdsmiljø- og sygefraværsindsatsen i Syddjurs Kommune. Det vil derfor være en fordel, hvis du har erfaring med dette arbejde. Dine opgaver indenfor arbejdsmiljø og sygefravær kan, afhængigt af dine kompetencer, f.eks. være:

  • Løbende monitorering af udviklingen i sygefravær samt afrapportering til Koncernledelse, Hovedudvalg og relevante styregrupper 
  • Understøttelse af vores ledere i brugen af sygefraværsstatistikkerne og den systematiske indsats
  • Facilitere dialog på fx MED-møder om arbejdsmiljø og sygefravær 
  • Undervise på workshops. 
Herudover bidrager du også til de øvrige udviklingsprojekter og indsatsområder, som HR varetager i organisationen, hvor du vil få en central rolle i at styre opgaverne i mål.  Det kan eksempelvis være opgaver indenfor: 
  • Planlægning og tovholder på begivenheder som Syddjurs Kommunes ledersamlinger, årlig arbejdsmiljødag og lignende 
  • Deltage i sekretariatsarbejde for Hovedsamarbejdsudvalget 
  • Projektleder for talentudviklingsindsats eller onboarding af ledere
  • Udarbejde notater og beslutningsoplæg til topledelsen
  • Deltage i HR’s øvrige opgaveportefølje af mere driftsmæssig karakter.
Opgaverne udvikler sig hele tiden indenfor HR- området, og nye opgaver kommer løbende til. Derfor skal du være indstillet på, at din opgaveportefølje vil udvide og udvikle sig med tiden, hvor du selv, i samarbejde med de øvrige i teamet, får mulighed for at præge udviklingen og retningen. 

Hvem er du? 

Vi forestiller os at du har en kandidatuddannelse og flere års relevant erfaring, gerne fra HR-området. Det er en fordel, hvis du har kendskab til og erfaring med MED-arbejdet og arbejdet i en politisk ledet organisation.  

Det er vigtigt, at du ubesværet kan bevæge dig indenfor forskellige konsulentroller og trives med at arbejde både strategisk og operationelt. Du har også en værktøjskasse, der gør dig i stand til at udvikle løsninger, der gør den rette forskel – uanset om du samarbejder med dine HR-kolleger, direktion eller ledere rundt om i organisationen. Derudover er du kvalitetsbevidst og besidder den nødvendige struktur, det kræver at have flere projekter og opgaver i gang på samme tid.
Digital nysgerrighed må også gerne falde dig naturligt samt en analytisk flair for databehandling, analyser og formidling.

Endelig kommer du til at skrive indstillinger og beslutningsoplæg, så du skal kunne lide at formidle både via skriftlige oplæg samt i tæt dialog og samarbejde med mange interessenter i det daglige. 

Hvis du vil vide mere 
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte HR-chef Heine Dyppel på 40 38 33 28 eller HR-ledelseskonsulent Hanne-Marlene Hedegaard på 20 21 47 96. 

Ansøgningsfrist er den 18. juni 2023.

Første samtalerunde afholdes onsdag den 21. juni 2023. 

Anden samtalerunde afholdes tirsdag den 27. juni 2023
.
Forud for anden samtalerunde vil der blive udarbejdet en personprofil, som led i ansættelsesprocessen. 
 
Løn- og ansættelsesforhold 

Ansættelsen er på 30-37 timer og tidsbegrænset indtil 1. august 2024 med mulighed for forlængelse.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af dine kvalifikationer.  
 
Syddjurs Kommune opfordrer alle til at søge stillingen uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap m.v.
 
Du kan søge jobbet ved at klikke på ”Send ansøgning”. Vedhæft din ansøgning og dit CV. (De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format).

TIPS: Syddjurs Kommune anvender digital rekruttering, se ledige stillinger på Syddjurs. dk / job.

Syddjurs Kommune har omkring 44.000 indbyggere, fem hovedbyer og et stort opland med mange landsbyer. Vi er en Kommune i udvikling og hvert år vælger mange familier at flytte hertil. Vores styrker er de aktive borgere, de mange bysamfund, en enestående natur og nærheden til storbyen Aarhus. Vi er en aktiv del af udviklingen i den midtjyske region, herunder Business Region Aarhus, som er et fællesskab mellem de 12 østjyske Kommuner på tilsammen en million østjyder, en halv million arbejdspladser og landets største vækstområde uden for hovedstadsområdet.

Syddjurs Kommune er den største arbejdsplads med cirka 3.200 engagerede medarbejdere. Gennem dialog med virksomheder, brugere og borgere sikres et fælles ansvar for Kommunens udvikling. Vores Ledelses- og medarbejdergrundlag tager afsæt i Kommunens vision ”Sammen om det gode liv” og i Kommunens værdier; åbenhed, udvikling, respekt og kvalitet - som vi efterlever ved at borgere, erhvervsliv og medarbejdere i Syddjurs Kommune møder hinanden med nysgerrighed og engagement og skaber i fællesskab rammerne for det gode liv i hele Syddjurs.
 


 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Syddjurs Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Syddjurs Kommune, Lundbergsvej 2, 8400 Ebeltoft

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 18-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://syddjurs.emply.net/recruitment/vacancyApply.aspx?publishingId=e626ec19-87ff-499e-ae88-c03b356ea529

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5843615

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet