Servicemedarbejder til feriehuse i Ebeltoft og Mols 165 kr. i timen og fleksibelt weekendarbejde
Vil du gerne have et fleksibelt job med frihed, gode kolleger og mulighed for at tjene ekstra penge i weekenderne?
Hos Sol og Strand søger vi servicemedarbejdere til rengøring og klargøring af feriehuse i Ebeltoft og Mols området.
Du kan arbejde alene og nyde friheden og roen i jobbet, eller arbejde sammen med en ven, partner, datter, søn eller et familiemedlem. Mange vælger netop jobbet, fordi man kan følges ad og have nogle hyggelige arbejdsdage sammen.
Når vores gæster åbner døren til deres feriehus, skal det hele spille. Huset skal være rent, hyggeligt og klar til ferie. Det er den oplevelse, du er med til at skabe.
Arbejdet ligger primært fredag, lørdag og søndag i højsæsonen juni, juli og august. Derfor passer jobbet perfekt som ekstraarbejde ved siden af studie, pension, andet arbejde eller sabbatår.
Det er ikke en fuldtidsstilling, men et fleksibelt job hvor du selv kan byde ind med, hvor meget du ønsker at arbejde.
Jobbet passer rigtig godt til dig som
• Gerne vil tjene lidt ekstra i weekenderne
• Ønsker fleksible arbejdstider
• Er senior og stadig har lyst til at være aktiv
• Har sabbatår eller søger et ekstrajob i sommerperioden
• Kan lide frihed og selvstændigt arbejde
• Gerne vil arbejde sammen med en ven eller et familiemedlem
• Trives med et aktivt job hvor dagen går hurtigt
Derfor vælger mange jobbet hos os
• 165 kr. i timen
• 12,5 procent feriepenge
• Kilometerpenge efter statens højeste takst
• Fleksible vagter
• Frihed under ansvar
• Aktiv arbejdsdag med masser af bevægelse
• Mulighed for at høre musik, podcast eller lydbog under arbejdet
• Gratis adgang til Sol og Strand Akademi med kurser i blandt andet Excel, Word og PowerPoint
Vi forventer at du
• Har kørekort og adgang til bil eller arbejder sammen med en der har
• Er mødestabil og ansvarsbevidst
• Har sans for rengøring og detaljer
• Kan arbejde selvstændigt
• Har smartphone og kan bruge vores app
• Trives med travle weekender i højsæsonen
• Kan fremvise straffeattest ved samtale
Hos Sol og Strand tror vi på frihed under ansvar og på, at den gode ferie starter allerede når gæsten åbner døren.
Lyder det som noget for dig, så glæder vi os meget til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Syddjurs Kommune
-Virksomheden tilbyder:
weekendarbejde skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
SOL OG STRAND Ebeltoft, Strandlyngen, 8400 Ebeltoft
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-07-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/dee5a2b8-6f0d-413e-b809-ded63a072c77