Hvad er det bedste ved at bo i Ebeltoft - med dine ord?
“Den skønneste natur lige uden for døren. Masser af dejlige mennesker og rigtig mange ting man kan foretage sig i by og omegn.”
Hvis du skulle anbefale ét sted i Ebeltoft til en ven, hvad skulle det være - og hvorfor?
“Helt sikkert Valhal i Skudehavnen.Vinterbadning er en lise for sjæl og sind,men det kræver lidt mere plads end vi har lige nu for at gøre endnu flere mennesker glade,derfor må vi udvide,og det kræver penge som vi prøver at skaffe via fonde.”
Hvad siger folk typisk er kendetegnende ved dig som person?
“Jeg får tit at vide jeg er blevet set på min blå cykel med et smil om munden.”
Hvad gør dig altid i godt humør i hverdagen?
“At mødes med venner i havnen,til dans ,og cykel og motorcykelture rundt omkring i naturen hvor jeg også holder af at fotografere.Der findes også mange dejlige arrangementer med musik,træf og udstillinger mv.”
Hvem i Ebeltoft vil du gerne sige tak til - og for hvad?
“Alle de mennesker med positiv energi som jeg har været i berøring med gennem de sidste 40 år i Ebeltoft.”